Forside Træning 3 gode ting at huske til cykeltræningen

3 gode ting at huske til cykeltræningen

af Alexander Dohn Bojsen

Vi kender følelsen af at komme op på rammen og bare suse af sted, følelsen af frihed og måske endda lykke. Men der skal desværre ikke så meget til at ødelægge den ellers så dejlige tur. Derfor vil vi i denne artikel komme med 3 gode ting af huske til træningen for at gøre hele træningsturen lettere.

 

Husk at have det rette med i lommerne

Noget af det vigtigste til træning er, at have det rigtig med i lommerne. Som minimum skal du have med til at kunne lave din cykel, hvis den punkterer. Der er ikke noget værre end at punktere ude på Lars tyndskids mark, langt væk fra alt og alle uden at have det rette udstyr med til at lave den igen. Hav derfor altid en ekstra slange eller lappegrej, et sæt dækjern og en håndpumpe. Hvilken slange, hvilket sæt dækjern og en håndpumpe, må du selv om – bare sørg for at have det med! Vær dog opmærksom på, at nogle dækjern kan knække eller lignende, og det er også surt. Så sørg for at finde nogle ordentlige. Du kan se CykelPartner.dk’s udvalg af dækjern her, de har nogle rigtig gode fra velkendte mærker som Park Tool, Schwalbe og Lezyne alle til under 39 kr., som ikke knækker.

Derudover er der et par ting, der måske ikke er ‘livsnødvendige’, men som er gode at have med ude i lommerne. For eksempel er et multitool (en række blandede værktøj samlet i et lille) en rigtig god idé at have med. Hvis en skrue lige pludselig viser sig at være gået løs eller lignende. De findes i mange forskellige mærker og former, så det kan anbefales selv at undersøge markedet ud fra hvilke behov, du har.
Du kan se et udvalg af multitools her.
Det kan også være rigtig godt at have penge med på turen. Først og fremmest hvis din cykel går i stykker, så har du noget ‘backup’ til togbilletten eller til at bestikke en forbipasserende bilist til et lift. Derudover også rigtig godt, hvis du går “sukkerkold”, så du lige kan stoppe forbi en tank eller lignende, eller du kan bruge pengene på Café Jorden Rundt på vejen hjem fra strandvejen til en cappuccino eller lignende.

 

Hjelmen

Nu skal det ikke være et surt ‘farmand’-opstød om, at du skal huske cykelhjelmen til træning.

Men nogle – især de lidt ‘nye’ (som skal hjælpes lidt på vej) – tror faktisk, at det er ulirens, altså usmart, med en hjelm. Og det er klart! Som pendler er man vant til, at det er usmart og ødelægger frisøren med en æggeskal udover hovedet.

Det er nærmest unormalt med cykelhjelm som pendler. Men i cykelsporten forholder det sig nærmest omvendt. I løbet af de seneste par årtier er der kommet en rigtig fornuftig tendens til ALTID at have hjelm på. I cykelsporten er det unormale nærmest ikke at have hjelm på.

Vi behøves ikke at nævne alle argumenterne for at huske hjelm, vel? Bare husk den – uanset om du synes om den eller ej! Efterhånden kan man faktisk også få hjelme, der er ret fede. Tjek blandt andet udvalget hos CykelPartner.dk her.

 

Hav det sjovt – nyd det

Vi gør det, fordi vi synes det er sjovt. Så husk, når du sidder på rammen, det skal være sjovt. Nyd det.

Det er en fantastisk frihed og en fed måde at få motion på og nyde naturen samtidig. Så uanset om du er dedikeret og ambitiøs eller en hobbyglad motionist, så gælder det om at have det sjovt. Gør det, du synes er sjovt. Hvis du synes, det er sjovt at køre skiltespurter, så kør lidt ekstra skiltespurter. Hvis du synes, det er sjovt at vinde cykelløb, så træn, træn, træn og kør nogle cykelløb, så du på det langsigtede plan gør det, der er sjovt.

 

Med disse råd håber vi, du er blevet rustet rigtig godt på til træningen. Håber, at vi ses ude på rammen! Hvis du har brug for flere tips til cykeltræningen, så læs vores artikler i sektionen “Træning”.

 

 

Læs også

Skriv en kommentar