Forside UdstyrCykeltøj Cykelhandsker – den komplette guide

Cykelhandsker – den komplette guide

af Alexander Dohn Bojsen

I denne artikel vil du blive guidet igennem ’cykelhandskejunglen’, så du ved, hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe cykelhandsker for eksempel hvilke typer cykelhandsker, der er, hvilke funktioner de har, hvordan man kan se forskel på kvaliteten og til sidst vil der være et par bud på nogle gode cykelhandsker til prisen.

Det skal du kigge efter, når du køber cykelhandsker

Det første du skal være opmærksom på, inden du køber cykelhandsker er, at der findes overordnet to typer cykelhandsker: sommer cykelhandsker og vinter cykelhandsker.

Du skal selvfølgelig gøre op med dig selv, hvad du har behov for. Sommer cykelhandsker er med korte fingre og typisk lavet i meget åndbart materiale, så du kan komme af med sveden, mens vinter cykelhandsker er lavet i mere kraftigt og varmt materiale, der skal være vind- og vandtæt, så du kan bruge dem i det vejr, man kan komme ud for i Danmark.

Der er dermed forskel på formålet med sommer cykelhandsker og vinter cykelhandsker.

En lille ekstra detalje, og grund til at køre med cykelhandsker, er, at den faktisk også hjælper ved styrt. Når man styrter er noget af det første man tager fra med hænderne. Derfor bliver huden på hænderne ofte flænset op ved styrt, hvis man ikke har handsker på. Cykelhandsker kan derfor redde dine hænder mod en masse asfalteksem og smerte, hvis du skulle gå hen og styrte.

Derudover skal du – både ved sommer- og vinter cykelhandsker – være opmærksom på en række parametre, inden du køber handskerne. Du skal være opmærksom på:

  • Størrelse
  • Pris
  • Kvalitet
  • Pasform og funktionalitet
  • Design

 

gripgrab-cycling-gloves-shoecovers-overshoes

Størrelse

Det første du skal finde ud af er, hvilken størrelse, du skal bruge. Cykelhandskeproducenterne bruger to forskellige størrelsesbetegnelser: den almindelige (S, M, L, XL osv.) og talstørrelser (6, 7, 8, 9, 10 osv.). Den sædvanlige kender vi. Hvis du har en stor hånd, skal du nok have en størrelse L eller derover, mens hvis du har en lille hånd, skal du have  størrelse M eller herunder. Støder du på størrelsesbetegnelsen med tal og kommer på helt bar grund, kan du herunder se, hvad de forskellige størrelser svarer til:

  • XS = 6
  • S = 7
  • M = 8
  • L = 9
  • XL = 10
  • XXL = 11
  • XXXL = 12

Størrelsen afhænger selvfølgelig af størrelsen på din hånd. Hvis du er i tvivl om din størrelse, kan du altid tage ned hos en cykelhandler og prøve handsken uden at købe den. Du kan gøre det blot for at se om det er den rette størrelse. Derefter kan du købe dem over nettet, hvor det ofte er meget billigere. Selvfølgelig kan du også støtte cykelhandleren, men som du nok vil se på eksemplerne længere nede fås cykelhandsker ret billigt over nettet, og hvis du sammenligner priserne med dem i butikken, vil du se en kæmpe forskel.

Pris

Og netop prisen skal du også have med i tankerne, inden du køber cykelhandskerne. Hvor meget vil du ofre på cykelhandsker? Som sagt er cykelhandsker billige over nettet, men uanset hvad findes de i forskellige prisklasser. Sommer cykelhandsker kan købes lige fra kr. 400 og helt ned til omkring kr. 100. Vinter cykelhandsker koster en lille smule mere, nok fordi der kræves lidt mere materiale og materialet skal være noget lidt andet, som er lidt dyrere at producere. De ligger derfor fra omkring kr. 250 til omkring kr. 700. Blandt de billigste på internettet er CykelPartner.dk eller Cykelxperten.dk, men der vil også komme nogle eksempler på gode cykelhandsker i forskellige prisklasser længere nede.

 

Kvalitet

Kvaliteten vil sige, hvilket materiale cykelhandskerne er lavet af. Der er stor forskel på materialet og dermed også stor forskel på kvaliteten. Dårlig kvalitet vil ofte medføre dårligere pasform og funktionalitet (læs mere om det herunder), syninger der går op, dårlig velcrolukning og lignende. Hænger kvaliteten sammen med prisen? Ofte gør den – også for cykelhandskers vedkommende. Dog kan du få ret billige cykelhandsker med en rigtig god kvalitet til almindelig sportsbrug. Bedste ‘value for money’ ligger omkring kr. 250 for sommer cykelhandsker og lidt mere for vinter cykelhandsker. Men hvad skal man ellers være opmærksom på, og hvad får man for de penge?

gripgrab-cycling-winter-gloves--

God kvalitet betaler sig

 

Pasform og funktionalitet

Du skal være opmærksom på pasformen. Handskerne skal sidde tæt omkring hænderne på en behagelig måde for at pasformen er ordentlig. Hullerne til fingrene må ikke stramme for meget, da du risikerer at fingrene begynder at sove af det. Omvendt må de heller ikke være for store, så fingrene svømmer i hullerne.

Vær ligeledes opmærksom på, at handskerne har nogle forskellige funktionaliteter. Nogle forskellige ‘features’, der hjælper brugeren af handskerne til at få en bedre cykeloplevelse.

 

Cykelhandsker med gel

En af de største forskelle fra almindelige handsker og cykelhandsker er, at cykelhandskerne er med gel. Cykelhandsker med gel vil sige, at der er små puder på håndfladen af handskerne, der er fyldt med ‘gel’, bløde puder der beskytter mod træthed i hænderne, ømhed i huden i håndfladen og vibrationer fra bump og lignende. Dette er især nødvendigt, hvis du cykler i lidt længere tid af gangen, og vil øge din komfort på cykelturen væsentligt. Cykelhandsker med gel er derfor en rigtig god investering.

Oplever du, at dine hænder begynder at sove, mens du kører? Så er det højst sandsynlig den nerve, der hedder nervus ulnaris, der går igennem armen og ud til hånden og kan komme i klemme, når du ligger for meget pres på håndfladen. Dette er hverken behageligt eller særlig praktisk, når du skal kunne styre og bremse, mens du kører. Du kan prøve at løse problemet med sovende hænder på cyklen ved at købe et par gode cykelhandsker med gel. Oplever du stadig problemet, skal du måske forsøge med andre løsninger som at skifte håndposition ofte og eller få styret lidt op med spacers, så du ikke har lige så meget vægt på hænderne eller lignende.

Cykelhandsker med gel kan hjælpe mod sovende hænder

Cykelhandsker med gel kan hjælpe mod sovende hænder

 

Sweat Wiper

Nogle cykelhandsker er også udstyret med en såkaldt Sweat Wiper. En Sweat Wiper er, som betegnelsen på engelsk også antyder, et lille stykke stof på ydersiden af cykelhandsken (ofte bag tommelfingeren), til at tørre sved af. En god cykelhandske med Sweat Wiper er lavet med blødt for, så det er blødt materiale, der ikke er til irritation for huden eller lignende, når du skal tørre sveddråberne af panden.

Nogle bruger også Sweat Wiper’en som snotklud. Men et godt råd: lad vær med at gøre begge dele. Ret uhygiejnisk at tørre snot af for derefter at bruge det samme stof til at tørre sveden af panden.

 

Pull-off system

Som beskrevet under pasform skal cykelhandsken helst sidde forholdsvis tæt til hånden og hullerne til fingrene må ikke være for store. Derfor kan det også kræve sit at få handsken på – men i særdeleshed også af. I et forsøg på at løse dette problem har nogle cykelhandsker et pull-off system. Det består ofte af to ‘stropper’ mellem to af fingrene, som gør, at du kan hive fat i de to stropper, når du vil have handsken af. Visse gode cykelhandsker har ligeledes et slags ‘pull-in’ system, hvor der er en lille flap omkring håndleddet på cykelhandsken, som du kan hive fat i, når du skal have cykelhandsken på. For de meget kritiske kan denne lille flap dog måske godt stikke lidt ud og skabe lidt vindmodstand, men for de almindelig dødelige, er dette en detalje, der er værd at leve mod for lidt ekstra lethed med at få cykelhandsken på.

 

Velcrolukning

Sidst, men ikke mindst, skal du holde øje med velcrolukningen. På en god cykelhandske holder velcrolukningen længe og går ikke op. Den er solid og stærk uden at være alt for stor og fylde for meget på håndleddet.

 

Hvis du er i tvivl om, hvilken cykelhandske du skal købe, så kommer vi her med nogle bud på gode cykelhandsker, der er de bedste til prisen. Der er i forskellige prisklasser.

 

Billige cykelhandsker

I den første kategori af cykelhandsker vil vi kigge nærmere på billige cykelhandsker. For sommer cykelhandsker vil det være under kr. 200 og for vinter cykelhandsker, der er lidt dyrere, vil det være under kr. 300,00.

 

Billige sommer cykelhandsker

Astral Cykelhandske hvide – 179,00 DKK – BEDST TIL PRISEN

Billig cykelhandske fra Astral

Astral er et dansk cykeltøjmærke, der stadig er forholdsvis nyt. De udmærker sig ved at lave rigtig godt materiale, der er produceret i Italien, men stadig til en rigtig god pris – blandt de bedste i Danmark. Til gengæld er mærket ikke så stort i Danmark endnu. Bag mærket er blandt andet den tidligere professionelle topcykelrytter Rolf Sørensen. Han er medejer og sikrer at alt cykeltøjet har en vis standard og minimumniveau, som har den italienske finesse, men også kan klare det danske vejr, der byder på lidt af hvert.

Denne cykelhandske fra Astral er den bedste til prisen i kategorien ‘billige cykelhandsker til under kr. 200’. Grunden til at den er så god til prisen skyldes, at den er rigtig åndbar. Man mærker tydeligt, at denne handske er lavet til sommerbrug. Derudover har cykelhandsken den optimale komfort.

Pasformen er rigtig god – du skal bare vælge den i den rigtige størrelse (S, M, L, XL). Cykelhandsken sidder tæt til hånden og hullerne ved fingrene er ikke overdrevet store, så fingrene svømmer ikke i dem. Denne Astral cykelhandske har en fin velcrolukning, så du kan stramme cykelhandsken til rundt om håndleddet.

Derudover har handsken en række smådetaljer. Først og fremmest er det en cykelhandske med gel, som gør, at den støtter, hjælper mod træthed/sovende hænder. Desuden har cykelhandsken silikone hele vejen rundt på håndfladen for at sikre et fast greb om styret, og når du hiver fat i bremserne. Hvis det skulle gå hen og blive mørkt på de sene aftentimer, er der ligeledes reflekskant, så du bedre kan blive set i trafikken. Derudover har Astral cykelhandsken pull-off remme mellem fingrene, så du lettere kan hive handsken af hurtigt.

Cykelhandsken er rigtig god til prisen, da du får en cykelhandske i rigtig fin kvalitet og med fine detaljer. Den er dog ikke prangende og kvaliteten er ikke den bedste. Hvis du søger en handske af lidt bedre kvalitet og med ekstra detaljer som for eksempel en Sweat Wiper, kan du se nogle af eksemplerne lidt længere nede.

Pris: 179,00 DKK
koeb-nu-groen

 

Fasi cykelhandsker sorte – 89,00 DKK – BILLIGST

Billige cykelhandsker fra Fasi

Fasi er et forholdsvis ukendt mærke, men laver cykeltøj, der bliver mere og mere udbredt. Fasi er især kendt for nogle af deres modeller eller varianter, der er usædvanlig billige. Hvis du vil have det billigste cykeltøj, du kan finde, så er Fasi det rigtige mærke at kigge efter.

Dette er ligeledes kendetegnende for disse cykelhandsker. Med en pris på KUN kr. 89,00 må de siges at være enormt billige cykelhandsker. Men forvent heller ikke den store kvalitet. Du får en cykelhandske, der beskytter, hvis du skulle styrte og beskytter huden på håndfladen, så den ikke bliver øm og irriteret efter længere tid på cyklen. Cykelhandskens håndflade er lavet af læder, så du ikke lige så let glider på styret, men der er ingen gel-puder på handsken. Dog er den ekstra polstret, som giver lidt ekstra støtte.

Der er en velcrorem, så du lettere kan få hænderne ind og ud af handskerne. Håndoverfladen er lavet af frotté, der er hæklet, som giver lidt mere luftventilation. Det føles lidt ligesom lidt tykkere materiale end mesh. Det er ikke det mest åndbare materiale, men det er til at leve med til denne absolut lave pris.
Køb denne cykelhandske hvis du bare gerne vil have nogle meget billig cykelhandsker og ikke forventer andet.

Pris: 89,00 DKK
koeb-nu-groen

 

Billige vinter cykelhandsker

Overgangshandske Xtreme X-SeeMee Sort/Neongrøn – 279 DKK

Billig vinterhandske fra Xtreme

Denne handske er en overgangshandske. Den er derfor mest beregnet til de kolde sommermåneder eller forårs- og efterårsmånederne. Dog er denne en rigtig god en af slagsen! Den kan derfor holde helt ned til 0 grader og kan gå op til omkring 15 grader, før den bliver for varm at have på.

Cykelhandsken er af mærket Xtreme, der er et dansk mærke, der laver billigt kvalitets cykeltøj. Netop på grund af den gode kvalitet bliver mærket oftere og oftere set på de danske cykelstier. Materialet på denne cykelhandske er heller ikke at tage fejl af: det er godt! Det er vind- og vandtæt, så du kan holde på varmen i det noget utilregnelige danske forårs- og efterårsvejr. Det er dog en tyndere handske, så forvent ikke en handske, der kan holde dig varm nok ved meget kolde forårs- og efterårsture og henover vinteren. Men det tynde materiale gør til gengæld, at man har stor bevægelsesfrihed, hvilket er rigtig godt, hvis man vil have en god MTB handske.

Handsken har ligeledes smådetaljer som en sweat wiper til at tørre sved (eller snot?) af, gode synlige paneler så man kan blive set på landeveje og skoven og silikonegreb til at forbedre grebet om styret og når du skal bremse og skifte håndposition. Alt i alt en rigtig fin cykelhandske til prisen, der er bedst beregnet som overgangshandske, hvor du får lidt forskellige detaljer og vind- og vandtæt materiale. Dog ikke den varmeste handske på markedet.

Pris: 279,00 DKK
koeb-nu-groen

 

 

 Cykelhandsker +kr. 200 og +kr. 300

Vi går nu en prisklasse op. Investerer du bare over kr. 100 mere i din cykelhandsker, vil du opleve en helt anden kvalitet. Jovist, man kan da få meget sommerhandske for under kr. 200, men for bare en 50’er ekstra får du rigtig meget mere, hvilket især kan mærkes på pasformen, komforten og den overordnede kvalitet. Det kan godt betale sig at ofre de få ekstra kroner for at få lidt bedre handske. Lad os se på udvalget for sommer cykelhandsker til over kr. 200 og vintercykelhandsker til over kr 300.

 

+200 kr. sommer cykelhandsker

Cykelhandsker GribGrap SuperGel – 329,00 DKK – BEDST I TEST

Cykelhandsker fra GripGrab model SuperGel bedt i test

Skal du have meget ‘value for money’ så vælg det danske GripGrab. Selvom det er et dansk mærke, er det verdenskendt og bliver benyttet af flere forskellige professionelle. De er kendt for at lave cykeltøjs-acessories såsom handsker, skoovertræk, huer og lignende i top kvalitet. Du giver en lille smule mere end for eksempel de tidligere nævnte Astral cykelhandsker, men til gengæld er denne her GripGrab SuperGel en rigtig god cykelhandske. Og så er den heller ikke så dyr endda – det er stadig til at overkomme.

Materialerne er af rigtig høj kvalitet og næsten bedste, som GripGrab laver. Her går syningerne ikke bare lige op eller en velcro der bliver sløv. Den her handsker gør bare, hvad den skal, hvad enten du skal bruge den som MTB cykelhandske eller racer cykelhandske. Det er særligt gelen, som er en særlig ‘doctorgel’, som handsken er blevet rost for. Du kan blandt andet læse Feltet.dk’s test af GripGrab SuperGel her, hvor handsken får 4 ud af 5 mulige i vurderingen. Noget andet, som GripGrab SuperGel bliver rost meget for i testen er også pull-off systemet med de to trækkroge i mellem fingrene, som gør handsken utrolig let at få af. I testen bliver det nævnt, at handsken lige skal bruges lidt til, da den kan føles lidt stiv omkring fingrene. Efter et par ture er denne ‘stivhed’ væk. Denne cykelhandske har også den smarte detalje med en Sweat Wiper, så du kan tørre sved eller snot af.

Køb denne cykelhandske, hvis du vil have en cykelhandske der absorberer stød rigtig godt med nogle rigtig gode puder og mindsker risikoen for at dine hænder begynder at sove og lignende.

Pris: 329,00 DKK
koeb-nu-groen

 

Cykelhandsker GripGrab WorldCup sort/hvid/rød – 359,00 DKK – BEDST AF ALLE

Bedste cykelhandsker der findes fra GripGrab, model WorldCup

 

Vil du have det bedste af det bedste? Så skal du købe GripGrab WorldCup. Lavet af de bedste materialer i form af 70% nylon, 10% elastan og 10% polyester. Det er en åndbart og højtventilerende materiale, der gør, at du hurtigt kommer af med fugt og lignende, så du kan køre med handskerne på de varme sommerdage. Disse cykelhandsker med gel i form af det populære DoctorGel er super gode. DoctorGel puder er lavet i et samarbejde mellem læger og udøvende cykelryttere. Lægerne er med inde over for at formindske risikoen for at hænderne begynder at sove, når man kører. Lægerne har selv forklaret, at det skyldes en nerve, der løber fra armen og ud i hånde, som kommer i klemme, når der kommet for meget vægt på hånden. Men med cykelhandsker med korrekte puder, der aflaster hånden på de rigtige steder, vil man mindske risikoen for, at hånden begynder at sove, mens man kører.

GripGrab WorldCup cykelhandsken er lavet i aerodynamisk design, hvor der ikke er nogen tyk overflødig velcrorem, som skaber ekstra aerodynamik. Dog er cykelhandsken alligevel nem at få af og på på grund af pull-off systemet samt et meget lille pull-in system.

Denne top cykelhandske har naturligvis også andre lækre detaljer som fx en sweat wiper, så du kan tørre svedddråberne af uden det kradser mod panden og smarte gMagnets, der holder cykelhandskerne sammen, når du ikke har dem på. Går du op i sikkerhed på cykelstien? Dette har GripGrab naturligvis også tænkt på med reflekterende detaljer på logoet på ydersiden af hver handske.

Denne GripGrab cykelhandske har også været med i Feltet.dk’s test af GripGrab racerhandske, hvor cykelhandsken fik rigtig gode karakterer: i alt 4,2 ud af 5. Et godt bevis på at denne cykelhandske er en af de bedste, der findes på markedet.

Pris: 399,00 DKK 359,00 DKK
koeb-nu-groen

 

Vinter cykelhandsker +300 kr.

 

GripGrab Polaris cykelhandsker vinter – 599,00 DKK 499,00 DKK

Vinter cykelhandsker fra GripGrab model Polaris

 

Træt af at fryse om fingrene og få våde fingre, når du kører om vinteren? Her er løsningen! De bedste vinter cykelhandsker på markedet. Og så til en rigtig god pris! Frygt ej, disse cykelhandsker er vind- og vandtæt – ja, sågar ‘snetætte’, hvis det skulle blive nødvendigt på grund af de supergode OutDry teknologi. Perfekt til det danske vintervejr. Kan både bruges til hverdagsbrug i form af pendling, til brug på vinterraceren eller MTB. Cykelhandsken har smarte fingerspidser, så du kan betjene din Garmin cykelgps let eller andre touchskærme uden at skulle have handsken af og begynde af fryse om fingrene.

Problemet man ofte ser med andre cykelhandsker er, at hvis de er lavet i meget robus og varmt materiale, får man det også hurtigt varmt i dem, og de bliver som et drivhus at have på, fordi de ikke er åndbare nok. Dette har GripGrab løst ved at kombinere robuste og åndbare materialer: 95% polyester, 3% polyamid og 2% elastan – noget af det bedste kvalitet, man får.

Dette er naturligvis en cykelhandske med gel i form af puder med det fremragende DoktorGel på 4 mm. DoktorGel puder har en fantastisk stødabsorberende effekt og skåner hænderne. De er også brugt til stor glæde for cyklister på GripGrabs top sommer cykelhandsker.

De er lavet i et samarbejde mellem udøvende cykelryttere, der forstår vigtigheden af godt cykeltøj samt læger, der laver puderne anatomisk korrekt, så det mindsker risikoen for sovende hænder, som følge af nerver der kommer i klemme, mest muligt. Af andre fede detaljer har denne top cykelhandske fra GripGrab silikonegreb, der sikrer bedst mulig greb og ‘handling’, når du kører, sweat wiper så du kan tørre sved af let og reflekterende detaljer på handskerne, så du kan blive set, hvis du kører i mørke.

Alt i alt en top vinter cykelhandske, der er et ‘must-have’, når du kører i det danske vintervejr.

Pris: 599,00 DKK 499,00 DKK
koeb-nu-groen

 

Læs også

1 kommenter

Torsten 19. juli 2023 - 12:30

Utrolig dårlig stil at gå ned hos cykelhandleren for at prøve størrelse, for derefter at købe på nettet. Det er jo netop fordi cykelhandleren har prøve/se muligheden, at cykelhandleren er dyrere end nettet.

Svar

Skriv en kommentar