Køb en god cykelvest – guide

En cykelvest er et fantastisk stykke cykeltøj, hvis du cykler. En cykelvest bliver også i almindelig tale kaldt en vindvest.

Oftest er en vest til en vis grad vandtæt, hvilket ofte bliver benævnt vandafvisende (hvilket ofte også er nok), er vindtæt og giver en lille smule ekstra varme og komfort.

En cykelvest er derfor et rigtig godt redskab at have med både på forårs-, sommer- og efterårsture, når du cykler i Danmark, og derfor er en god cykelvest til en god pris guld værd. Derudover er en cykelvest let at have med at gøre og kan let foldes sammen og ligge i baglommen, når du ikke har brug for den. En cykelvest er en god i kombination med en langærmet cykeltrøje.

I denne købeguide vil du blive hjulpet til at finde en god cykelvest til herre, der passer netop til dit formål.

En god cykelvest – alternativet til en cykeljakke

Men hvad indeholder de perfekte cykelveste så? Det er en rigtig god idé at holde øje med en række forskellige parametre. Disse parametre skal selvfølgelig ses i lyset af formålet med vesten. Vil du gerne have, at den er vindtæt? Eller foretrækker du en ‘sommervest’, som er så åndbar, at vinden suser igennem fronten? Ligeledes med andre parametre. Vi vil gennemgå de mest relevante parametre nedenfor.

Parametrene man skal holde sig for øje, inden man køber en cykelvest er: pris, vandtæthed/vandafvisning, vindtæthed, åndbarhed, komfort og funktionalitet.

Lad os tage parameterne en efter en og derefter komme med nogle gode bud på en super vindvest til cykling.

Pris

Prisen er selvfølgelig en vigtig faktor. Hvor meget er du villig til at betale for en cykelvest? Du skal gøre op med dig selv, hvad dit budget lyder på. Der vil unægtelig være forskel på en top kvalitetsvest til kr. 800 og en billig vest til kr. 99 fra Bilka, der i virkeligheden viser sig at være en løbevest. Gør op med dig selv, hvad du vil betale for en cykelvest. Du vil længere nede i guiden se eksempler på veste i alle prisklasser, for hvis du er villig til at gå lidt på kompromis, kan det godt lade sig gøre at få en fornuftig vindvest, der er god til prisen, til omkring kr. 300.

Vandtæthed/vandafvisning

Som nævnt tidligere skal du gøre op med dig selv, hvad formålet med cykelvesten skal være. Typisk er vestens formål at holde lidt bedre på kropsvarmen omkring overkroppen samt tage de værste byger. Vandene er delt til spørgsmålet om, hvorvidt du skal have en vest, der er 100% vandtæt, eller om den bare skal være vandafvisende. Især fordi det danske vejr kan svinge så meget, og man kan komme ud i dage med meget nedbør, hvor man ville ønske, at man havde en helt vandtæt vest.

Modsat kan man dog sige, at bruger du din vest i månederne, hvor det alligevel er over 13-14 grader, vil det ofte være nok med en vandafvisende vest.

Ulempen ved en vandtæt vest er nemlig, at de ofte er så vandtætte, at det nedsætter åndbarheden. Du kender måske følelsen fra dit hverdagsregntøj. Du orker næsten ikke have det på i sommermånederne, fordi man føler, at man tager et drivhus udover sig og kommer til at svede så meget med det resultat, at man alligevel bliver helt fugtig.

En cykelvests formål vil ofte også blot være at tage byger, og dermed vil en vandafvisende vindvest være nok.

Valget er naturligvis dit og skal vurderes i forhold til dit formål. Bruger du den lige fra marts måned, hvor du nærmest stadig kan risikere sne, kan du med fordel kigge efter en helt vandtæt cykelvest. Bruger du den på de lidt mildere måneder og ønsker du at være helt sikker på, at den er nogenlunde åndbar, så kan du med fordel kigge efter en vandafvisende vindvest.

Vindtætheden

Som nævnt bliver en cykelvest også nævnt som en vindvest. En af vestens ypperste funktioner er nemlig at beskytte mod vind. Her er det særlig vigtigt at holde øje med, hvor vindtæt vesten er på fronten. Det er nemlig her vinden kommer direkte imod kroppen, og hvis du ikke har en vindtæt ‘breaker’ såsom en vest, vil vinden suse lige igennem og få det til at føles ret koldt. Den øverste del af kroppen herunder brystkassen og maveregionen er slet ikke lige så aktive som benene, og derfor vil du nemmere begynde at fryse, hvis du ikke har en vindtæt vest på.

Hvordan kan jeg vide, om den er vindtæt? Alleroftest er de fleste cykelvester med vindtæt front. Alligevel er der nogle modeller, især de billige, som ikke er vindtætte. Gud ved hvorfor. Måske for at optimere åndbarheden? Men en god cykelvest har også god åndbarhed, så derfor skal du som udgangspunkt gå efter en vest med vindtæt front.

Bliver du i tvivl, kan du prøve at se, om du kan ‘puste’ igennem fronten på cykelvesten ved at tage munden helt til vesten og mærke efter på modsatte side med hånden. Du må gerne kunne puste lidt igennem, men hvis det går direkte igennem, er den ikke vindtæt, og så kan det anbefales at sende den retur til forhandleren.

Vindvesten behøves ikke at være vindtæt på ryggen. Læs hvorfor lige her nedeunder.

Åndbarhed

En vest skal beskytte mod vind og vejr, men også være åndbar. Hvis ikke vesten er åndbar, vil du blive fugtig inde under vesten, og når du på et tidspunkt tager vesten af, vil du visse steder være våd af sved. Dette resulterer i, at vinden får dig til at fryse endnu mere, fordi du er våd. Desuden ønsker du jo netop heller ikke at være våd: det er jo også en af funktionerne med vesten, at du undgå at blive våd ved byger og lignende.

De fleste vindveste har en vindtæt front. Det gør selvsagt, at der ikke kommer meget ventilation omkring brystkassen og maveregionen. Man kan med fordel købe en vest, hvor visse dele er med noget mere åndbart materiale som for eksempel mesh, lycra eller lignende, så man bedre kan komme af med varmen på fx ryggen og ikke bliver helt fugtig af sved.

Komfort

En rigtig vigtig faktor er også komforten! Det er vigtigt, at vesten er behagelig at have på. Den skal sidde tæt til kroppen og helst følge kroppen, hvad enten du sidder oprejst eller ligger aerodynamisk på en enkeltstartscykel. Pasformen skal være så kropsnært som muligt, så vesten ikke flagrer, når du cykler. Derfor kan det også være et plus, hvis den har stof, der kan give sig visse steder, som fx noget elastisk materiale omkring under armene og lignende.

Det kan også være rart med en krave. En god krave giver lidt ekstra varme omkring halsregionen, når du lyner helt op. Kig efter en krave der er foret, så den er behagelig med hals og nakke.

Funktionalitet – lommer, refleks mv.

Det er også vigtigt at en vest har andre funktionaliteter. Fx er det godt hvis vesten ikke vejer så meget og let kan pakkes sammen og blive lille, så den uden problemer kan være i baglommen, når du ikke har brug for den. Vægt og komprimering af vesten er derfor også rigtig vigtige faktorer at holde sig for øje!

Derudover er der nogle, der foretrækker lommer i vestene. Det kan selvfølgelig være smart med et par lommer bag på til de vigtigste ting. Andre mener dog, at det er ligegyldigt og spild af syninger og lignende og faktisk mindsker aerodynamikken. De mener at en vest blot er et stykke cykeltøj, der er lavet til at tage udover. Cykelvesten har du oftest ikke på hele vejen på en 100 km tur, men blot når du fryser lidt ekstra eller ved byger. Og du kan stadig komme til dine lommer ved blot at løfte lidt op i vesten.

Derudover kan det også være smart at kigge efter veste med reflekser. Det øger trafiksikkerheden, så du lettere kan blive set i overskyet vejr og mørke – hvilket også er der, du ofte bruger vesten.

Når du skal købe cykelvest, så overvej dit formål med vesten. Hold øje med parameterne: pris, vandtæthed/vandafvisning, vindtæthed, åndbarhed, komfort og funktionalitet

Hvilken cykelvest til herrer er så god at købe?

Nu har du fået en række gode råd til, hvad du skal holde øje med, når du skal købe den perfekte cykelvindvest. Herunder vil du får nogle konkrete bud på vindveste inden for enhver prisklasse.

Toppen af poppen: Mavic Cosmic Pro cykelvest

MS369602X

Pris: 729,00 DKK – køb her

Vi starter i den lidt ‘dyre’ ende af skalaen. Mavic er et kendt cykeltøjsmærke, der også laver cykelsko og cykelhjelme. Materialet er rigtig lækkert, og du betaler lidt ekstra for, at pasformen er god. Vesten er lavet til nogle af de bedste cykelryttere, så du får også lige lidt bedre materiale fx ved at den ikke sidder og blafrer i vinden.

Vesten er selvfølgelig med vindtæt front, så du lidt bedre kan holde på varmen og ikke bliver kold på grund af vinden. Noget af det rigtig fede ved denne vest er, at den har lycra i siderne og ryggen, hvilket er svedåndbart materiale, så du bedre kan komme af med fugten på siderne og ryggen.

Vesten er vandafvisende og kan derfor holde til byger. Den er ikke 100% vandtæt, men i stedet får du en super åndbar vest. Derudover vejer vesten kun 60 gram og er let at pakke sammen i en baglomme. Vesten har en stor ryglomme, hvor du kan have let småting i som fx dine nøgler eller en energibar. Desuden har vesten reflekterende detaljer, så du kan blive set i trafikken. Reflekserne går dog i ét med designet, så det øger trafiksikkerheden samtidig med at det ser cool ud.

Vesten har silikone i nederste rib. Dette er supersmart, så vesten ikke hele tiden kryber alt for meget op eller ned, når du bevæger dig, men har lettere ved at holde sig kropsnært.

Extreme X-vest Unisex

xtreme-x-vest-transparent

Pris: 239,00 DKK – køb her

Med denne Extreme X-vest er vi i den lidt anden boldgade. Extreme er et forholdsvis nyt dansk mærke, der producerer cykeltøj til rimelig priser, men samtidig er rimelig funktionelt.

Her får du en vindvest, der er helt transparent. Det betyder, at man endnu bedre kan se klubtøjet inde under, hvilket er et krav til cykelløb. På trods af den lave pris er den utrolig funktionsdygtig. Vesten er selvfølgelig med vindtæt front, så det blokker for vinden. Desuden er vesten vandtæt, så du også kan bruge den ved starten og slutningen af overgangsmånederne. Den er derfor også lidt ekstra varm, men er dog åndbar, hvilket blandt andet skyldes mesh-nettet i siderne. For at øge komforten og sørge for at formindske blafren i vinden har vesten elastik ved armene samt nederst.

Denne vest er uden tvivl blandt de bedste til prisen. Dog skal du være opmærksom på, at den ikke har nogle reflekser og at det måske ikke er den allerlækreste vest, men god i forhold til at den er så billig.

Astral Softshell cykelvest (sort/blå)

2616_A

 

Pris: 379,00 DKK (TILBUD TIL 31/08-15) – normal 550,00 DKK – køb her

Et tredje bud på en god cykelvest til prisen er Astrals Softshell cykelvest. Astral er ligesom Extreme er forholdsvis nyt dansk mærke. Det er et spændende projekt, hvor tidligere verdensmester og Tour de France etapevinder Rolf Sørensen er medejer. Softshell er særdeles brugt inden for outdoor-verdenen og har allerede bevist sit værd heri. Nu har Astral lavet en vest med samme softshell-materiale.

Vesten er til dig, der ønsker en vest med et fedt design. I stedet for en vest i kedelig transparent eller hvidt design, får du her en vest i flotte farver.

Vesten er selvfølgelig med vindafvisende front, så du ikke får den kolde vind susende ind igennem overkroppen. Vindvesten har en rigtig god pasform, der følger kroppen, så den ikke flagrer i vinden, men sidder godt og behageligt. Deruover har vesten elastik flere steder. En rigtig fed detalje er, at vesten har en lidt længere ryg. Dermed holder du lidt ekstra på varmen omkring lænden, hvor en cykelvest måske ellers vil kravle lidt op.

Der er i alt tre lommer bag på: en lynlås, så du kan lyne evt. vigtige ting som ID, dankort eller penge samt to åbne til fx slange, pumpe eller lignende. Denne vest har desuden også reflekser, så du kan blive set i mørket.

Værd at vide

En cykelvest er et superdejligt stykke cykeltøj, der bliver flittigt brugt i de danske måneder, hvor vejret ikke altid er med os. En sådan vest er derfor et must-have.

Køber du cykelvesten hos www.CykelPartner.dk får du gratis fragt lige så snart du køber for over 299,00 DKK. Derudover er det en rigtig troværdig webshop, der leverer rigtig hurtigt. Hvis vesten ikke passer eller den ikke lever op til det formål du havde tænkt dig med cykelvesten, så kan du også lidt kontakte dem for at få sendt det retur. En cykelvest skal sidde ordentligt og behageligt. Hvis den ikke passer, så tøv ikke med at sende den retur og få en ny i den korrekte størrelse. De har 365 dages returret, så du har god tid til at få prøvet den ordentligt.

Grunden til at der i denne guide er blevet henvist til netop denne webshop skyldes også, at de har prisgaranti. Det vil sige, du kan være sikker på, at det ikke fås billigere andre steder. Hvis du finder varen billigere et andet sted, så sætter de prisen ned – det sgu god service!

Flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Andre interessante artikler
Menu