I denne guide vil vi gennemgå, hvad du skal være opmærksom på, når du køber en langærmet cykeltrøje. Nederst i artiklen vil du ligeledes finde nogle gode bud på nogle langærmede cykeltrøjer, du kan også se udvalget af cykeltrøjer her.
Som det oftest er, når du køber cykeludstyr og cykeltøj, vil der være nogle ting, du skal holde øje med, inden du trykker på Køb-knappen. Der vil være nogle parametre, som du skal have med i overvejelserne og holde dig for øje. Ellers risikerer du at begå et ærgerligt køb, som ikke lever op til dine forventninger.
Når du skal købe en cykeltrøje med lange ærmer er der ligeledes nogle parameter, du skal være opmærksom på.
Indholdsfortegnelse
- 1 Størrelsen på den langærmede cykeltrøje
- 2 Langærmet cykeltrøje pris
- 3 Kig efter en trøje til cykling i god kvalitet
- 4 Vær opmærksom på lommerne på cykeltrøjen
- 5 Det skal du være opmærksom på, når du køber en langærmet cykeltrøje:
- 6 Assos cykeltrøje lange ærmer
- 7 Xtreme vind- og vandtæt langærmet cykeltrøje sort
- 8 Diadora cykeltrøje med lange ærmer – sort/gul
Størrelsen på den langærmede cykeltrøje
Først og fremmest skal du selvfølgelig overveje, hvilken størrelse du skal bruge. Det kan anbefales at prøve cykeltrøjen – i hvert fald inden du flår prismærket af. Vi har selv rigtig gode erfaringer med at købe på nettet, og det er faktisk slet ikke så svært at få byttet cykeltøj på en webshop.
Du skal bare sørge for at vælge en dansk webshop, der er pålidelig og stor. Det kan for eksempel være CykelPartner.dk, der har prisgaranti på næsten alle deres varer samt 365 dages returret. Så har du da i hvert fald god tid til at få prøvet tøjet.
En anden mulighed er at gå til en forhandler og prøve tøjet. Du behøves ikke at købe tøjet hos forhandleren. Vi går selv ind for engang i mellem at støtte den lokale biks, men oftest betaler du op til flere hundrede kroner ekstra – blot fordi det er en fysisk forretning, som kræver en større avance. Disse kroner kan let være sparet ved at købe over nettet.
Lad dog vær med at spilde deres tid, lad personalet være i fred, så de kan bruge deres tid bedst muligt. Sørg i stedet for at læse denne guide grundigt – og så er du klædt nok på til at købe en god langærmet cykeltrøje uden at behøves at skulle spørge en ekspedient.
Langærmet cykeltrøje pris
Når du har fundet ud af, hvilken størrelse du skal bruge, skal der derefter tages stilling til, hvilket budget du har at rykke rundt med. Du kan få gode langærmede cykeltrøjer lige fra kr. 450 til over kr. 1.000. Hænger pris og kvalitet sammen?
Vi ville lyve, hvis vi svarede nej. Inden for cykeltrøjer kan det oftest ikke betale sig at gå alt for meget på kompromis. Men købet skal ses i lyset af dit formål med cykeltrøjen samt dine forventninger hertil.
Hvis du ønsker at bruge den helt ned til 7-8 grader, med vandtæt lomme på ryggen og at kunne bruge den flere år i træk, så skal du nok investere lidt flere penge, end hvis du blot ønsker en eller anden fornuftig cykeltrøje til de lidt overskyede dage i foråret og efteråret.
Kig efter en trøje til cykling i god kvalitet
I tråd med ovenstående skal du derefter holde øje med kvaliteten. Den kan variere meget fra trøje til trøje og kan være svær at gennemskue. Men du kender sikkert godt følelsen af, at få en super lækker cykeltrøje på, der bare sidder perfekt. Det er fedt! Noget af det, der gør kvaliteten god, er derfor en god pasform.
Det fås ved at vælge elastisk materiale, der følger kroppens bevægelse, hvad enten du sidder i siddeposition eller er stående. Gå også efter en cykeltrøje med ‘silikonerib’ nederst på trøjen. Det er en rigtig god detalje, der gør, at cykeltrøjen bliver siddende og ikke kryber op. Kryber trøjen op varmer den ikke lige så meget, og den laver ‘folder’, der giver øget vindmodstand og ikke ser særlig fedt ud.
Et andet godt råd er at vælge en langærmet cykeltrøje, hvor der er en god krave på. Især de kølige overgangsmåneder i foråret og efteråret er årsag til mange forkølelser. Det skyldes blandt andet, at vi cykelryttere simpelthen glemmer at beskytte vores krop og særligt halsen godt nok.
I foråret har vi været vant til at have halstørklæde eller halsedisse på, som varmer halsen, mens vi i efteråret har været vant til, at det er varmt nok uden nogen særlig krave. Derfor tænker vi ikke særlig meget over, at det er nødvendigt med en god krave, der varmer.
Vær opmærksom på lommerne på cykeltrøjen
Du skal ligeledes være opmærksom på lommerne. Noget af det du betaler lidt ekstra for er for eksempel en lynlåslomme. Som standard har de fleste langærmede cykeltrøjer tre åbne lommer til slange, pumpe, dækjern, energibar og lignende.
Visse ekstra gode cykeltrøjer har ligeledes også en fjerde lomme: en lynlåslomme. Denne lomme kan være god at opbevare mobil, kontanter, ID-kort og lignende i, da du dermed er helt sikker på, at genstandene ikke falder ud af lommen. Vi har faktisk også fundet en langærmet cykeltrøje herunder, hvor lynlåslommen er vandtæt, hvilket er rigtig smart, hvis du har mobilen heri. Virkelig smart detalje.
Læs herunder for at se de tre bud på nogle kvalitets cykeltrøjer med lange ærmer i tre forskellige prisklasser.
Det skal du være opmærksom på, når du køber en langærmet cykeltrøje:
- Vælg den rigtige størrelse.
- Overvej hvad dit budget er. Pris og kvalitet kan hænge sammen, men køb ikke for alt i verden det dyreste af det dyreste.
- Vær opmærksom på kvaliteten herunder en god pasform, elastisk materiale samt silikonerib i det nederste af cykeltrøjen.
- Kig efter en cykeltrøje med en krave.
- Overvej om du ønsker cykeltrøje med lynlåslomme som også kan fås i en vandtæt udgave (se Mavic Cosmic langærmet cykeltrøje herunder).
Assos cykeltrøje lange ærmer
Det første bud på en god langærmet cykeltrøje er denne Assos cykeltrøje. Assos er et velkendt mærke, der har været fremme blandt de bedste i mange år, da de producerer lækkert cykeltøj med finish, som dog stadig har en god funktionalitet, som kan klare det danske vejr. Og det danske vejr ved man godt, hvordan er: oftest meget ustadigt. Derfor kan cykeltøj fra Astral ofte klare det meste vind og vejr, men har samtidig god åndbarhed samt lirens design.
Assos er ikke billigst på markedet, men her er til gengæld tale om en top tøjproducent, der leverer noget af det bedste cykeltøj. Her er der rent faktisk tale om, at pris og kvalitet hænger sammen. Hvis du ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, er dette derfor trøjen at gøre efter.
Cykeltrøjen har en tæt pasform, da den er lavet af elastisk materiale. Det gør, at den er aerodynamisk, fordi den sidder tæt på kroppen og ikke flagrer samt passer flere typer kropsformer, da den tilpasser sig kroppens former. Den bløde silikonekant i kanten af trøjen gør, at trøjen bliver på plads og ikke kryber op og skaber folder og lignende.
Den eneste ulempe er, at trøjen ikke er vind- og vandtæt. Det er derfor en god idé at have en cykelvest med i lommen, hvis du kan komme ud for en byge eller ustadigt vejr undervejs – eller alternativt ofre et par hundrede kroner ekstra på en vind- og vandtæt cykeltrøje. Vær dog opmærksom på, at en vind- og vandtæt cykeltrøje kan føles varmere og derfor kan blive for varm, når temperaturen når over de 11-12 grader.
Denne cykeljersey har 3 åbne lommer bag på. Dermed er der både plads til slange, energibarer og lignende, men også til at opbevare mobilen, kontanter eller ID sikkert.
Pris: Set til 999,00
Xtreme vind- og vandtæt langærmet cykeltrøje sort
I forhold til Assos’ cykeltrøje går vi en lille smule op i pris – men til gengæld også op i funktionalitet.
Grunden til at vi har taget denne trøje med, er ikke bare fordi den har nogle super lækre detaljer såsom flatlock sømme, der gør, at du næsten ikke mærker syningerne samt silikonekant på enden af trøjen, så cykeltrøjen holder sin position og ikke kryber op og folder.
Nej, denne cykeltrøje har også en helt nogle andre praktiske og fede funktioner: cykeltrøjen er vind- og vandtæt. Meget ideelt i Danmarks ustadige forårs- og efterårsvejr! Så slipper du for at skulle bøvle med at have en cykelvest af og på og så videre. Her er den altså i selve cykeltrøjen.
Det er perfekt til den kølige vind, der kan være i det danske forår/efterår. Men selvom den har en vindtæt front, har den ligeledes en god åndbarhed, så du kan ånde igennem trøjen.
Cykeltrøjen kan anvendes i temperaturer fra 5-16 grader, men vær opmærksom på, at trøjen kan føles varmere end de øvrige trøjer grundet vindtætheden.
Pris: Set til 1.299,00
Diadora cykeltrøje med lange ærmer – sort/gul
Man ser flere og flere bruge blandt andet Diadora cykeltøj på cykelstierne. Det skyldes først og fremmest, at Diadora laver cykeltøj til en rigtig fornuftig pris. De ligger ofte i den lidt billige ende. Men er kvaliteten så tilsvarende?
Svaret er både ja og nej. Det afhænger af formålet med trøjen og dine egne forventninger.
Ja, du går naturligvis et skridt ned i kvalitetsniveau. Det er ikke på niveau med Assos eller lignende, men det burde det heller ikke være, når du inden for visse produkter kan få Diadora til det halve af for eksempel Assos-tøj. Dog betyder det slet ikke, at syningerne går op, og de ikke overholder de, de lover i forhold til for eksempel vandtæthed og så videre. Diadora gør det faktisk ganske udmærket!
Men ønsker du det bedste af det bedste og vil ikke gå på kompromis med noget, bør du tage et kig på fx Assos eller Xtremes topmodel eller lignende, der nok nærmere laver tøj, der bedre kan leve op til disse forventninger.
Diadora cykeltrøjen er en ganske funktionel cykeltrøje, der kan klare de kølige overgangsmåneder i efteråret og foråret (temperatur 6-16 grader).
Cykeltrøjen er lavet i ganske udmærket kvalitet. Den sidder tilpas og tager dermed højde for komforten. Pasformen er elastisk, og der er silikonerib nederst på trøjen, så den holder pasformen og ikke kryber op og folder.
Derudover er trøjen takket være dets windtex-materiale på fronten og ærmerne vindtæt. Trøjen fås både i denne sort/gule udgave, hvor du bedre kan blive set, når det er mørkt, men fås også i en sort/rød udgave, hvis det gule er lidt for ‘iøjenfaldende’ for dig.
Alt i alt en rigtig god cykeltrøje til prisen, der er rigtig god til at klare foråret og efteråret, hvor det er lige lovlig varmt med en decidere cykeljakke, men også lige lovlig køligt til trikot og løse ærmer.
Pris: Set til 299 kr.
Se hele udvalget af cykeltrøjer her.