Hjem » Løbsrapport fra cykelløbene GP Herning og Næstved BC Loxam-løbet

Løbsrapport fra cykelløbene GP Herning og Næstved BC Loxam-løbet

af Alexander Dohn Bojsen

Denne weekend har endnu engang stået i cykelløbenes tegn.

Lørdag stod den på GP Herning. Et meget prestigefyldt og ikonisk løb med 16 grusveje og som i øvrigt er en del af Post Nord-cuppen, som er en del af udtagelsesløbene til Post Nord Danmark Rundt. Med over 100 mand til start, herunder den danske elite med Alexander Kamp, der lige har vundet et etapeløb i Frankrig og mange flere.

Søndag stod den på et lidt mindre løb. Først og fremmest noget færre tilmeldte, ca. 30 ryttere, og derudover uden grusveje og udtagelse til Post Nord Danmark Rundt, alligevel dog nogle stærke navne til start (læs længere nede om dem).

Beretning fra GP Herning

GP Herning er et løb, der virkelig handler meget om placering. At kunne sidde langt nok fremme i feltet og gøre det godt i positionskampen, og der har jeg ikke så meget erfaring. Slet ikke når det er i et over 100 mand stort felt.

Anyways, vi tager derop allerede fredag eftermiddag for at nå at køre de første 30 km, herunder de første to grusveje. Og umiddelbart føles gruset fint. Jeg var glad for at nå at køre lidt grus, inden det går løs dagen efter. Fx var andet grusstykke lidt tricky, da der var et sving på vej ned ad en lille bakke, som man skulle kende i forvejen, for ellers kunne man styrte.

GP Herning er desuden et løb med teampræsentation på en scene, når man skriver sig ind, hvilket er en lidt sjov oplevelse. Vores teammate Nicolai fik æren af at blive interviewet af speakeren, hvilket han klarede rigtig godt, synes jeg.

Efter præsentationen af alle holdene går starten. Først master ud ad byen og derefter en lille tissepause og så igang. Starten er hektisk, men fordi der er lidt modvind, bliver der ikke kørt så stærkt. Der er bare voldsom positionskamp, så det er slet ikke til at fatte. Man når lige at kæmpe sig op til fronten, og et halvt minut efter ser man sig selv ligge bagerst i feltet igen. Man bliver så hurtigt ‘opslugt’ af masende ryttere med skarpe albuer og skuldre.

Efter andet grusstykke går det op ad bakke, og samtidig er der sidevind. Desværre sidder jeg lidt for langt tilbage, og den knækker derfor lige foran mig.

Længe ligger jeg sammen med 10-15 andre ryttere, nogle Coloquick-, Giant-, Christina Watches og Riwalryttere, og vi ligger faktisk længe kun 30-50 sekunder efter feltet, der er blevet halveret. Men efter ca. 100 km., begynder kortegen at sive væk, og jeg må erkende, at det ikke bliver denne gang, at jeg kommer til at sidde med i fronten til GP Herning.

Efter ca. 120 km punkterer jeg på et af grusstykkerne. Jeg kører ned for enden, hvor vi er så heldige at vores supermekaniker og en sportsdirektør stående med hjul, så jeg får et nyt baghjul og kommer op til forfølgergruppen igen.

Næste opgave er at holde så længe som muligt, før man bliver pillet ud. Ca. 10 minutter bag ved fronten er der nemlig en ‘slutbil’ med et fejeblad. Når slutbilen kører forbi, får man ikke længere standset trafikken til cykelløbet. Med andre ord bliver vejene ikke længere spærret o.lign.

Da vi mangler cirka 40 km kommer slutbilen forbi os. Jeg bliver spurgt af fejebladet, om jeg vil med ind, men jeg insisterer på at køre færdigt til Herning. Mest af alt for at kunne have kørt hele ruten, så man er bedre klædt på til næste år, men også bare lidt ekstra træning. De fleste af de andre fra gruppen er også indstillet på dette, så vi kører videre mod Herning i rulleskift.

På 3. sidste grusstykke sker det, der ikke rigtig må ske. Jeg får en punktering igen, og der er ikke nogen biler bag mig og ikke nogen med hjul. Her tænker jeg: “Det bliver sgu en lang tur til Herning, når der stadig er 20 km tilbage!”, for nu bliver jeg nødt til at trække resten af vejen.

Men heldigvis kommer Christina Watches-bilen op efter, at jeg er gået med cyklen 10-15 minutter, og jeg får et nyt hjul og triller de sidste ca. 20 km til Herning, hvor jeg lige når at se de forreste ryttere komme i mål. En lille trøst er, at der heldigvis ‘kun’ er ca. 40 mand i gruppen, så der er altså mange, der er blevet sat denne dag.

Beretning fra Næstved BC Loxam-løbet

Kun ca. 30 tilmeldte, men alligevel en del kontinentalryttere (modsat vores hold, der er et DCU-hold og dermed ikke samme budget, muligheder mv., men absolut tilpas til mig i år, da det er et super godt ‘udviklingsteam’). Og tilmed nogle rimelig stærke kontiryttere iblandt feltet.

Det er lidt sjovt at køre et cykelløb, når man ‘kun’ er 30 ryttere. Det er lidt ligesom at køre i et B-felt igen – dog bare nogle stærkere ryttere og en lidt længere distance.

Det blæser meget derude, og det betyder, at man skal holde sig til. Første omgang går på en masse ryk i højre og venstre, og jeg synes os fra teamet er rigtig gode til at dække angrebene ind og sørge for at vi rykker lidt med på skift.

2 mand – Vinjebo (Giant) og Corell (Christina) – kommer afsted på første omgang. På 2. omgang, efter ca. 40 km, angriber en af de stærke ryttere, der hedder Jonas Gregaard på en bakke med sidevind, og jeg forsøger at gå med sammen med et par andre. Gregaard vandt sidste år UCI-løbet GP Himmerland Rundt (som jeg skal køre på fredag) og er også tidligere U23-Danmarksmester, så han er helt klart en rytter, der kan træde!

Vi kommer 5 mand afsted og får hul til feltet. Gregaard (Riwal), Folsach (Giant), Lisson (Almeborg-Bornholm), Bengtsson (Christina) og jeg. Da Giant og Christina har en mand hver oppe foran, er det mig, Gregaard og Lisson, der bliver nødt til at gøre arbejdet og lukke hullet op til de forreste, mens Bengtsson og Folsach kan blive kørt med op ‘gratis’.

Det er selvfølgelig et hårdt arbejde, og jeg bruger nogle kræfter på det, men jeg begynder at mærke, at benene bliver gode, og jeg forsøger at tage nogle gode føringer uden dog at bruge mig selv alt for meget op. I løbet af en omgangs penge får vi hentet de to forreste.

Da vi kommer op til de to forreste, er samarbejdet dog rigtig dårligt, og vi går faktisk meget i stå. I stedet for at samarbejde begynder folk derfor at rykke. Efter lidt ryk hvor folk bare lukker det ned, prøver vi at arbejde sammen igen, men igen uden held.

På et tidspunkt i sidevinden op ad bakke angriber Gregaard, og udbruddet bliver splittet med Gregaard, Lisson og Corell forreste, mens Vinjebo, Bengtsson og jeg bliver forfølgere (jeg kunne ikke lukke det op til de tre). Bengtsson vil dog ikke tage nogle føringer, da han har Corell oppe foran. Det er derfor op til Vinjebo og jeg at lukke hullet. Vi får efter 5-10 kilometers jagt meldinger om 30 sekunder op til de 3 i front, og Vinjebo siger, at han nok skal lade mig komme før ham, da han ikke har mere power i benene.

Jeg siger, det er fint, og at vi bare skal holde gang i den. Jeg har gode ben, så jeg giver den godt gas i føringerne, og lige pludselig begynder vi faktisk at hente ind på de tre i front igen. Lige inden vi får hentet dem, angriber Gregaard dog, og det bliver kun Lisson og Corell, vi henter. Der er ikke rigtig noget samarbejde mellem os, og vi indser, at sejren er sejlet væk, og vi skal i stedet kæmpe om 2. pladsen.

Jeg prøver med et lille huk, da der mangler 3-4 km, men det bliver hurtigt lukket ned igen. Herefter satser jeg på spurten. Der er heller ingen af de andre, der har mod på at prøve at rykke, så det bliver dermed en spurt.

Opløbet er meget underligt, da der er et højresving 200 meter fra målstregen. Jeg får kæmpet mig ind i 2. positionen inden højresvinget, men når desværre ikke at gå forbi Corell, der dermed spurter sig til 2. pladsen.

Alligevel er jeg rigtig glad for min 3. plads. Mit mål inden sæsonen startede var hovedsageligt at få en podieplacering til et af de mindre almindelige DCU-løb, og det er nu lykkedes. Selvom det har været nogle hårde weekender, hvor jeg virkelig har fået nogle tæsk, synes jeg, at jeg havde gode ben idag og får det mest optimale ud af det. Der er rigtig mange nedture i sporten, så når der endelig er lidt optur, er det vigtigt virkelig at værdsætte det.

Jeg følte mig stærk på en ny måde, og at jeg havde en del overskud i udbruddet (hvilket jeg aldrig troede, jeg ville komme til). At Gregaard vinder, er ingen overraskelse, og der er bare stadig et niveau op til ham, han er bare sindssyg stærk. Men at det lykkes mig at lukke hullet op, da udbruddet  bliver splittet, sammen med Vinjebo, er virkelig fedt. Derfor vigtigt aldrig at give op!

Det var et løb i dag, hvor jeg ikke bare kunne side og gemme mig, når der var lidt vind. Det var et løb, der blev kørt på styrke og initiativ.

Derudover sad vores gode team-managers i følgebilen i dag, og det var da lidt fedt at give dem lidt cykelløb for pengene og få vist os lidt frem.

Næste weekend kører jeg UCI-løbene. Foreløbigt skal jeg køre fredag (GP Himmerland Rundt) og søndag (Skive). Jeg skal nok opdatere.

Tak til vores sponsorer:

Integra Advokater
CPH Osteopati
VUF
Gaia Sport
Amager Cykel Service
ConWx
A. P. Køleservice
Invictus Sport
Xtreme
Frimann Biler
AOC
Touch Grafisk

Læs også

Leave a Comment